|
Regeringsprogrammet kan først og fremmest ses som fastholdelse og stabilitet. Denne gang er regeringsprogrammet dog mere at betragte som et praktisk arbejdsredskab end som ideologiske meldinger.
Læser man regeringsprogrammet i forventning om markering af fremtidige store kulturreformer, bliver man skuffet. Programmet antyder ikke større omlægninger. Derimod skal programmet ses som en bindende aftale, både mellem de to regeringspartier og mellem de involverede ministre.
Eksempelvis er små forslag som fjernelse af arbejdsmarkedsbidrag fra bibliotekspenge og udvidelse af skattefrihed for legater og hædersgaver prioriteret i regeringsprogrammet. Det er næppe her kulturministerens største arbejdsindsats vil ligge. Men regeringsprogrammet binder de involverede ministerier til at sikre en løsning på disse områder. Uden bindingen i regeringsprogrammet kunne sådanne enkeltsager sagtens havne i en syltekrukke.
Den kommende revurdering af procedurer, beslutningsgange og kommunikation om tipspengene har karakter af samme ønske om at sikre at de involverede ministerier trækker på samme hammel.
Konflikter i vente
I traditionel kulturpolitisk målestok er der to punkter i regeringsprogrammet som man kan forvente nye diskussioner om.
Det ene er den kommende ordning med gratis entre til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Denne diskussion er allerede i fuld gang. Regeringen har i forvejen flertal for at gennemføre forslaget. Spændingen består i, hvorledes museerne vil blive kompenseret for indtægtstab og evt. hvilke muligheder der kan komme for at iværksætte nye publikumsrettede initiativer. Beslutningerne om gratis entre vil komme i forbindelse med Finansloven for 2006. Det vil også være naturligt, hvis man supplerer beslutningerne med evalueringskrav.
Det andet kulturpolitisk kontroversielle punkt i regeringsprogrammet er regeringens langt skarpere markering af, at man sommeren 2006 vil fremlægge lovforslag om liberalisering af bogmarkedet. Hidtil har den konservative kulturminister afholdt sig helt og aldeles fra at kræve liberalisering - han har derimod på linje med oppositionen ytret sig bekymret om at sikre bredden i bogudbuddet især med hensyn til de såkaldt smalle bøger.
Det udvalgsarbejde som regeringsprogrammet nævner er for længst nedsat. Til en vis grad kan udvalgets arbejdsopgave siges at svare til regeringsprogrammets tekst. Udvalgets medlemmer har dog næppe haft en fornemmelse af, at udvalget var nedsat for "at forberede en reform" eller at regeringen "i forlængelse af udvalgets afrapportering i sommeren 2006 vil fremlægge lovforslag om liberalisering af bogmarkedet".
Udvalgets medlemmer har følt at udvalgets arbejde var en videreførsel af det tidligere vagthundeudvalg (se Søndag Aften arkiv) og samtidigt en god mulighed for bogbranchen til at være i løbende kommunikation med Kulturministeriet. Bogbranchens repræsentanter ønsker ikke nogen reform (medmindre denne består i momsfritagelse!) og har ikke tillagt udvalgsarbejdet en lovforberedende vægt.
Regeringsformuleringen "liberalisering af bogmarkedet" kan fortolkes vidt forskelligt. Hvis Kulturministeren vælger at fortolke liberalisering som et samlet opgør med de konkurrencebindinger der er på bogmarkedet, vil han få mange modstandere. Til gengæld vil debatten om dette blive så aggressiv, at regeringen vil fremstå ideologisk offensivt. Denne debat om bogmarkedet kan sagtens blive lige så skarp som debatten om privatisering af TV2. Befolkningen vil ikke være i tvivl om VK-regeringens ideologiske hensigter.
Man kalder det mediepolitik
Mediepolitikken følger hidtil udstukne markeringer. TV2 skal sælges og både lokalradio- og dagbladsordninger skal gennem nye aftaleforløb. Regeringsprogrammet erklærer, at man vil hente internationale erfaringer med ledelsesstrukturer i public service virksomheder. Dette med fokus på, hvordan der kan etableres en bedre bestyrelsesstruktur for Danmarks Radio.
Det er i påfaldende, at de officielle overvejelser om DR udelukkende handler om det lille element: hvordan vælger vi bestyrelse. Den multimediale virkelighed, public service under helt nye konkurrenceparametre, globalisering, kommercialisering, opgavevaretagelse, fællesskabsforpligtelser vs. segmentorienteret programvirksomhed og mange andre relevante diskussioner kører fuldstændigt forbi Christiansborg. Her vil man åbenbart nøjes med at diskutere, hvilke bestyrelsesmedlemmer der er mest kontroversielle.
Læs også:
4 år mere
Farcen om museerne
Søndag Aften 03/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
